image

Good vibes only festival 2026

Festival med fokus på mental sundhed

20. juni 2026 fra 10:00 - 22:00

Øresundsparken, Hedegaardsvej 88, 2300, København

Embolc deltager i Good Vibes Only Festival 2026

Den 20. juni 2026 rykker vi ud i det grønne, når Embolc deltager i Good Vibes Only Festival i Øresundsparken - en hel dag dedikeret til fællesskab, mental sundhed og gode oplevelser.

Vi er stolte af at være én af over 50 organisationer og fællesskaber med fokus på mental trivsel, der samles for at skabe en dag fyldt med nærvær, inspiration og ægte good vibes.

Arrangementet er non-profit.

Hvad kan du opleve?

Festivalen samler det hele i ét stort, levende fællesskab med foreninger, kunst, kultur, musik, talks, comedy og meningsfulde møder mellem mennesker.

Dagen byder blandt andet på:

🎶 10 bands
🧠 9 talks og samtaler
🎤 1 stor paneldebat
😂 1 comedyshow
🎭 Kunst- og kulturindslag
🍔 50 foodtrucks og boder
🏕️ 50 foreninger og fællesskaber inden for mental sundhed

Arrangementet er alkoholfrit og skabt som et trygt rum for alle.

Hvad er Good vibes only?

Good Vibes Only er en nonprofitorganisation med fokus på at skabe positiv forandring og støtte inden for mental sundhed i Danmark. GVO arrangerer inspirerende events og aktiviteter, hvor mennesker kan samles om fælles oplevelser, der spreder glæde, styrker fællesskabet og nedbryder stigmatiseringen af psykiske udfordringer.

Mød Embolc

Mennesker, der er ramt i og af livet, og deres familier, kan opleve, at de befinder sig i den mørkeste af vintre. Når håbet føles fjernt, og retningen er svær at finde, kan det være afgørende, at nogen tænder et lys.

Det er EMBOLCs mission at være netop dét lys. At skinne i mørket og belyse håbet om, at foråret er på vej.

På festivalen kan du møde os og høre mere om, hvordan vi arbejder for at skabe håb, retning og fællesskab for mennesker, der står i livets svære perioder. Vi tror på, at selv den længste vinter rummer spiren til et nyt forår - og at ingen skal stå alene i mørket.

Vi glæder os til at møde dig. 💛

Pris

Standard: 299 kr.

Børn 6-17 år: 149 kr.

Et eventuelt overskud fra Good Vibes Only Festival deles mellem de deltagende foreninger. Målet er at vise, hvor vigtigt det er, at vi står sammen, støtter hinanden og skaber positive forandringer i fællesskab.

Du kan læse mere om Good Vibes Only Festival 2026 på Tilmeld dig-linket nedenfor og købe biletter direkte fra Good Vibes Only.