Smukt græs som baggrund på siden

Om EMBOLC

Vores vision

Vi vil bidrage til, at der vokser helhedshuse frem over hele landet, hvor mennesker, der er ramt i og af livet, og deres familier mødes med håb, fællesskab og sammenhængende støtte.

Vi drømmer om et samfund, hvor alle mødes som hele mennesker, og hvor krop, sind og psyke ses som en naturlig sammenhæng.

Hvad betyder Embolc oprindeligt?

Embolc betyder ”i maven”, og henviser til moder jords indre, hvor jorden allerede spirer med de små forårsskud, og vintergækker og erantis har arbejdet sig igennem den kolde jord.

Embolc er også en af fire keltiske ildfestivaler. Det er en lysfest, der d. 2. februar fejrer lysets tilbagevenden efter en lang vinter, ligesom vi i Danmark fejrer Kyndelmisse. Det er lyset, der får os til at ane foråret midt i mørket og kulden og gør den sidste del af vinteren lettere at bære.

Vores mission

Mennesker der er ramt i og af livet og deres familier oplever ofte, at de er fanget i den mørkeste af vintre. Det er EMBOLCs mission at være lyset, der skinner i det mørke, og at belyse håbet om, at foråret er på vej. Vi bidrager med konkret støtte, redskaber og fællesskaber, der støtter mennesker gennem mørke perioder og videre mod heling.

Om vores stifter

Lotte Weaver er stifter af EMBOLC og underviser mennesker, der arbejder med mennesker, i traume- og helingsprocesser. Hendes undervisning forener traumearbejde og regulering af det autonome nervesystem med kropslige, relationelle og bevidsthedsorienterede tilgange.

EMBOLC udspringer af et ønske om at være et lys for mennesker, der er ramt i og af livet, og for deres familier - og om at holde håbet levende, også når livet opleves allermest mørkt.

Lottes faglige fundament bygger på hendes uddannelse, mange års erfaring og en dybt personlig indsigt i, hvad det vil sige at være pårørende til et menneske, der er alvorligt ramt i og af livet. Den erfaring har været en væsentlig drivkraft bag etableringen af EMBOLC og præger fortsat hendes arbejde med at skabe rum, hvor mennesker mødes med forståelse, faglighed og redskaber, der støtter heling og udvikling.

I dag er Lottes primære fokus at uddanne behandlere, terapeuter, psykologer, coaches, lærere, pædagoger, sundhedsfaglige, socialrådgivere, frivillige og andre fagpersoner, der møder mennesker i sårbare livssituationer.

Gennem undervisningen bidrager hun til, at flere får viden, forståelse og praksisnære redskaber, der styrker deres evne til at skabe trygge relationer og støtte mennesker gennem kriser, traumer og livsforandringer.

Hun er uddannet cand.comm.psyk. og har siden videreuddannet sig som Enneagram Mastercoach, Teamcoach, Familieopstiller og Breathwork Practitioner. Derudover har hun gennem en årrække fordybet sig i traumeforståelse, regulering af det autonome nervesystem samt kropslige, naturbaserede og energetiske tilgange.

Den tværfaglige baggrund danner fundamentet for hendes undervisning og hendes evne til at formidle komplekse sammenhænge på en måde, der opleves nærværende, anvendelig og meningsfuld.

Før Lotte grundlagde EMBOLC, arbejdede hun gennem mange år med ledelse, strategi, facilitering samt proces- og forandringsledelse i større virksomheder. Denne erfaring har givet hende et stærkt blik for, hvordan mennesker lærer, udvikler sig og skaber bevægelse - både individuelt og i fællesskaber.

Lotte er kendt for at skabe trygge læringsrum præget af faglighed, nærvær og dyb menneskelig forståelse. Rum, hvor der er plads til refleksion, forankring og det, der er klar til at bevæge sig.

Et billede af en smilende Lotte Weaver med hånden på hjertet

Jeg ser for mig, hvordan vi udvikler en verden, hvor vi møder hvert menneske i øjenhøjde, præcis hvor det menneske er i livet.

Lotte Weaver

Terapeuter og mentorer

Alle terapeuter og mentorer på denne side har gennemført Embolc Traume- & Helingsuddannelse og deler et fælles ønske om at støtte mennesker i deres personlige helings- og udviklingsproces.

De kommer med forskellige faglige baggrunde, livserfaringer og specialer, og arbejder med forskellige målgrupper og tilgange. Fælles for dem alle er et nærværende og menneskeligt fokus samt en passion for at skabe trygge rum, hvor mennesker kan finde mere ro, balance, livskraft og forbindelse til sig selv.

Terapeuterne og mentorerne er selvstændige udøvere, som hver især er ansvarlige for deres egen praksis, faglige virke og det konkrete arbejde med de mennesker, de møder. EMBOLC står inde for traumeuddannelsens faglige fundament og de værdier, som uddannelsen bygger på.

Vores tilgang

Hænder som plukker små gule blomster