fbpx

EMBOLC COURSES & EVENTS

Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

UDSOLGT – STÆRKE FAR

FORLØBET FOR FÆDRE TIL PSYKISK SÅRBARE

23. November 2022 17. May 2023

ER DET FOR MIG?

STÆRKE FAR er for dig, der er far til en psykisk sårbar. Måske er dit barn alvorligt syg. Måske er hun eller han voksen, ung eller stadig et barn. Måske bor dit barn hjemme eller er flyttet ud. Måske er du gift eller skilt eller…

STÆRKE FAR tager udgangspunkt i dig, og i hvordan du kan stå endnu stærkere i dig selv, mens du også får værktøjer til at støtte din families helingsproces, når det er relevant.

Og hvad betyder det så at stå stærkt?

Det betyder at kende og rumme alle dine sider. Både styrken og sårbarheden. Beslutsomheden og tvivlen. Modet og frygten. Som eksempler.

Vi ser dig som specialisten i dit eget liv. Dette forløb bringer dig i tættere kontakt med din indre specialist, så du er i stand til at navigere endnu mere hensigtsmæssigt i de udfordringer, der ofte er en del af at have psykisk sårbarhed tæt på livet.

 

HVORFOR?

Fordi jo stærkere du står i dig – jo bedre du har det – jo stærkere kan du også stå der for din familie.

Vejen til, at vores børn – også voksne børn – får det bedre, går ofte gennem os forældre. Det lyder måske mærkeligt. Det er det ikke.

Dit barn ved godt, hvordan du har det, og hvordan du vil reagere – også når du prøver at skjule det. Dit barn vil gerne, at du har det godt. Og ligesom at det nok påvirker dig, når dit barn har det skidt, så vil dit barn også blive påvirket af at mærke, at du ikke har det godt. Meget ofte vil han eller hun give sig selv skylden for det. Måske som du også beskylder dig selv for hans eller hendes smerte? Og måske endda for resten af familiens smerte?

Når du står stærkere i dig og rummer dig selv og derved omverdenen på en anden måde, så vil dit barn – og hele din familie – mærke det. Det vil skabe en tryghed og nogle sunde rammer, som alle har brug for og tage en del af presset. I mange tilfælde kan det alene være med til at skabe ringe i vandet for hele din familie og vende situationen til det bedre.

Vi har efterhånden set det ske mange gange.

 

HVEM ER FACILITATOREN?

LOTTE WEAVER

Lotte er stifter af EMBOLC og brænder for at støtte familier gennem det mørke, der følger med psykisk sygdom.

Hun har en lang liste af uddannelser og erfaring. Men vigtigst af alt er Lotte mor til en datter, der har været alvorligt psykisk syg, så hendes eget liv har vist hende vejen til at støtte andre forældre i at stå stærkt i sig selv, så de kan støtte deres børn i lysten og modet til livet.

Lotte er oprindeligt Kand.Komm.Psyk. i psykologi og kommunikation. Hun er Enneagramcoach, Teamcoach og Mastercoach. Hun har mange års ledelses- og konsulenterfaring i store virksomheder, hvor hun har specialiseret sig i strategi, ledelse, workshopforløb, facilitering, proces- og forandringsledelse og personlig udvikling. Dertil er hun certificeret i og har taget et utal af kurser i “hellig medicin” og har udviklet en værktøjskasse med blandt andet redskaber til sansetræning, yoga, meditation, Ayurveda, heling, sjælsarbejde, klarsyn og -følelse og shamanistisk praksis, hvor vi vender os mod naturen og bruger den som en del af helingsarbejdet.

Lotte har været medlem af Bedre Psykiatri i flere år og har været aktiv i både den lokale bestyrelse, den regionale forening og i Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Hun har også siddet i Advisory Board i The Art of Transformation, hvor ”Vi anerkender kunstens evne til at forbinde det rationelle med det irrationelle og bruger den aktivt til at skabe forandring for mennesker og samfund.”

Hun deltager desuden aktivt i politiske møder til strategier for psykiatrien. Ligesom hun arbejder aktivt med politiske partier og samarbejdspartnere på alternativer til psykiatrien.

Lotte kombinerer sin viden fra sine forskellige studier, sine tidligere forskellige forløb med forældre til psykisk sårbare og sine egne personlige erfaringer i STÆRKE FAR – forløbet for fædre til psykisk sårbare..

Lotte bor i Hillerød med sin mand Ray, som hun har to børn sammen med. Justin på nu 21 og Savannah på 26.

På ødegården i Sverige deltager Louise Riisgård som medfacilitator. Hun laver den dejligste mad til os. Louise er uddannet i tibetansk og kinesisk medicin. Hun er akupunktør og urtekvinde. Louise er selv mor til en udfordret søn.  

LOTTES EGEN VEJ

I min families tilfælde måtte jeg selv finde vejen. Jeg så i øjnene på psykiatere, at de ikke havde svaret. Det skræmte mig. Hvor skulle jeg så gå hen?

Jeg gik selv i gang, for det var et spørgsmål om liv eller død. Jeg fulgte min intuition og søgte viden og redskaber uden for mig selv og inde i mig selv. Jeg er aldrig stoppet siden.

Min datter er gået fra at være så syg og psykotisk, at hun endte i det amerikanske retssystem, til i dag at være rask. Hun har selv lavet ALT arbejdet, men jeg har støttet hende i at finde vejen og sat det program sammen til hende, der stadig i dag støtter hende i lysten og modet til livet.

Og helingsprocessen involverer mig. At jeg selv helede mine sår. At jeg stod og til stadighed står stærkt nok i mig til at kunne støtte hende og min familie optimalt igennem det kaos og den smerte, det kan være at have psykisk sygdom tæt på. At jeg havde tålmodigheden til at vente, til hun var klar. At jeg var klar, da hun blev klar. Og ikke mindst at jeg også stadig i dag ved, når jeg bare skal blande mig helt uden om. Det kan være en af de største opgaver for os forældre.

Jeg troede, jeg stod stærkt nok med kandidatgrader i både psykologi og kommunikation, flere coachinguddannelser og masser af erfaring. Jeg havde stadig lang vej. Og vejen var utraditionel.

I dag støtter jeg andre forældre i at stå stærkere i sig selv, så de kan støtte deres børn i lysten og modet til livet.

HVAD FÅR DU?

Udover at få adgang til nye sider af dig selv og din indre styrke, får du

∞ …Fuld støtte i et halvt år (24 uger) – med adgang til hele Lottes værktøjskasse

∞ …Fysiske gruppemøder én fuld dag hver måned i Hillerød

∞ …Ødegårdsweekend i Sverige

∞ …Online gruppemøder mellem de fysiske gruppemøder, så vi mødes ca. hver anden uge gennem hele forløbet

∞ …adgang til ubegrænset sparring i en mindre, lukket online gruppe med de andre mænd og fædre, der også går vejen.

∞ …Individuelle sessioner med Lotte

∞ …specifikke livsændrende øvelser og indsigt, det støtter din individuelle rejse.

 

FORLØBET

Modul 1 – Mit stærke fundament

Kroppen holder regnskab. I dette modul fokuserer vi på at øge din opmærksomhed på, hvordan du egentlig har det. Følelser sidder i kroppen, men de fleste af os har lært ikke at lytte dem. Vi undersøger derfor samspillet mellem krop, tanker og følelser – og lærer at skelne imellem, hvad der er gift, og hvad er næring for dig?

Vi skaber øget indsigt i dine (ofte ubevidste) overbevisninger, de følelser, der ligger bag og hvordan det former dine handlinger. Formålet er at blive så bevidst om dine egne reaktioner som muligt, så du har mulighed for at tilpasse dem, så de støtter dig og derved din familie bedre. Du får redskaber til at sikre dit fundament, så det står stærkt til din videre rejse.

Modul 2 – Min tydelige stemme

Vores indre, vise stemme prøver altid at komme igennem til os, men ofte hører vi den ikke, fordi vi har så travlt med alle hverdagens gøremål. Vi kan ganske enkelt ikke høre den stemme, når vores hoved larmer.

Du lærer på dette modul at lytte til din egen stemme først. Den stemme giver sig til kende gennem din krop, dine tanker og dine følelser. Når du finder din balance mellem de tre, bliver du i stand til at træffe de rigtige beslutninger for dig og din familie.

Modul 3 – Min maskuline (ur)kraft

Nu er tiden endelig kommet til at tage din maskuline (ur)kraft hjem og stå ved den. Vi ved, at vi altid har et valg, og at vi har evnen til at vælge. Vi forstår vores grænser og sætter dem. Du tager ganske enkelt hele dig hjem og står ved DIG, som du er. Med adgangen til hele dig, dit stærke fundament og din tydelige, balancerede stemme, bliver du den faste klippe i uvejret.

 

TIDSRAMME

Hele forløbet er 6 måneder – 24 uger – opdelt i de tre moduler ovenfor.

Vi begynder d. 23. november, hvor vi mødes hos EMBOLC i Hillerød.

Her bliver du også lukket ind i vores lukkede facebookgruppe.

Derefter mødes vi ca. hver anden uge – enten online eller fysisk.

Datoerne for de fysiske møder i hillerød er: 23.11., 14.12, 18.1., 22.2., 15.3., 17.5.

Vi mødes kl. 10-16 hos EMBOLC på adressen Kirkepladsen 5, 3400 Hillerød

D. 21.-23. april mødes vi i ødegård i Sverige.

Adressen er: Böglarehult 799A, Lönsboda, Sverige – Ca. 2 timer fra broen.

Datoerne for vores online møder er: 7.12., 4.1., 1.2., 1.3., 29.3., 3.5. Vi mødes online fra kl. 17-18.

 

HVAD SIGER DELTAGERE PÅ TIDLIGERE KURSER?

“Jeg har prøvet så mange ting før dette forløb, men det er først nu, at jeg ser en rigtig forandring i mit liv.”

“Jeg begyndte egentlig i forløbet for min egen skyld. Det er kommet helt bag på mig, at resten af familien også har rykket sig så meget.”

”Jeg er så taknemmelig for at have været I dette forløb. Lotte kommunikerer på en måde fuld af støtte og indsigt – og ikke fra et sted med for meget rådgivning. Hun udstyrer os selv med værktøjer og støtter os i vores proces, så vi kan fremme vores egne valg og egen rejse. Med masser af kærlighed.”

“Lotte besidder en skarp intuition og har mere end en gang talt lige ind i hjertet af noget jeg ikke selv helt kunne få ”på plads”.

”Lotte har gjort et fantastisk stykke arbejde med vores gruppe. Jeg sætter pris på Lottes empati – og at hun samtidig har en dyb psykologisk indsigt, ser problemerne klart og analytisk og har en fantastisk, autentisk måde at kommunikere på – med humor, når det er passende. At se en almindelig psykolog ville ikke have været så gavnligt for mig.”

“Lottes feedback på alle vores input og spørgsmål i gruppen har været præget af en meget stor klarhed. Gang på gang har jeg været forbløffet over, hvor præcist hun har formået at trække essensen ud af de komplekse følelser og reaktioner, vi hver især har beskrevet.”

“Lotte har været meget nærværende gennem hele kurset. Man mærker tydeligt, at hun har været der selv, og at hun ikke kun har en professionel tilgang til det at have udfordrede børn.”

”At møde andre i præcis samme båd har været noget af det mest kærlige og helende jeg har oplevet – ingen forklaringer har været nødvendige og der har været plads til hele mig i forløbet.”

“Jeg anbefaler på det varmeste dette forløb – det behøver ikke være helt så svært, og du er ikke alene!”

 

PRIS

4.334 kr./md

Inklusiv antiinflammatoriske snacks og frokost på alle fysiske gruppemøder.

Kontakt Lotte for voucher på Lotte@embolc.org.

SPAR 1000 kr. ved betaling af det fulde beløb ved tilmelding med voucher-koden “Far”

Hvis du har brug for en anden betalingsplan så kontakt Lotte på Lotte@embolc.org.

Vi arbejder med den betalingsløsning, der passer til dit budget, da vores vision er, at alle skal have råd til at tage dette forløb, hvis det kalder på dem.

Dertil kommer 2000 kr., som betales i april 2023 direkte til Louise før afgang til ødegård i Sverige til udgifter til kost, logi og materialer, hendes undervisning m.m.

Leave a Reply

Subscribe for newsletter

Sign up for our newsletter to hear more about courses, seminars, presentations, our work in companies & organizations and our political work for better conditions and real treatment for those with mental health issues and severe mental illness.

Visit our BLOG

Visit our blog and expect to hear something other than the ordinary debate on mental health and treatment.

Lotte Weaver

Founder of Embolc
info@embolc.org

Contact embolc