fbpx

EMBOLC COURSES & EVENTS

Loading Events

« All Events

UDSOLGT – SJÆLENS VEJ

FORLØBET FOR DEN GARVEDE HJERTEKRIGER

24. April 18. December

SJÆLENS VEJ er for dig, der allerede har taget forløbet FRIGIV DIN INDRE MAMA HJERTEKRIGER – for mødre til psykisk sårbare.

Du forstår allerede værdien af at skabe en stærk jordforbindelse, af at lytte til din krop og af de tre T’er: Taknemmelighed, Tillid og Tilgivelse.

Du ved, hvordan du lytter til din sjæl, så den kan guide dig – selvom du selvfølgelig stadigvæk kan blive i tvivl.

Og så har du lyst til at fortsætte din spirituelle praksis. Du mærker kaldet på noget endnu større i dig, der stadig er ved at finde vej. Du har lyst til at bruge tid sammen med andre smukke kvinder, der taler samme sprog som dig, og som også ønsker at bevare og udvide deres praksis.

HVORFOR NU?

Flere af jer har prikket til mig noget tid, om jeg ikke skulle lave et forløb til jer, der allerede har gået de første skridt.

Pludselig mærkede jeg, at det er tid. Det er SÅ meget tid lige nu. Og så gik det stærkt!

2022 kalder på kærlighed og sund grænsesætning. Det er nogle af årets største temaer.

Og jeg ønsker at mødes med jer i denne kærlighedsenergi, som 2022 bringer med sig. 2022 har noget på hjertet. Lad os tappe ind i det og lege med i flowet, der allerede er i gang.

Og så kan vi alle blive endnu skarpere på, hvor vi har brug for at blive ved med at arbejde med kærlig grænsesætning i vores liv for at få det liv, vi drømmer om. Sætter vi ikke de nødvendige grænser, så vil vi blive udfordret på dem i år.

HVAD SKAL VI?

Vi skal videreudvikle vores spirituelle fundament, fortsætte vores helingsproces, udvikle vores praksis og finde vores indre kraft på et endnu dybere plan.  

Jeg forestiller mig, at vi hver gang, vi mødes, rejser ind i, renser og accelererer et af kroppens 7 hovedchakraer samt det 8. og 9. chakra, der ligger udenfor kroppen. Vi lærer at bruge vores 8. chakra, hvori muligheden for at rense afprintet af vores families og forfædres ophav ligger. Vi er ikke vores DNA! Vi forbinder os med vores sjælsmission og mærker skridt for skridt, hvordan vi går vejen mod vores kald. Vi støtter hinanden i at gå netop den vej. Uanset hvor langt du allerede er.

Du lærer også om shamanismens 4 niveauer at arbejde på.

Og så mødes vi med trommer, rasler, stemmer, dans, fortællinger og i ceremonier – og hvad der ellers lige falder os ind.

Vi skal også på kakaoceremoni med Mama Patcha og møde Lykkedals helende heste.

Allervigtigst så mødes vi med Moder Jord i hendes helende kraft og visdom, som vi jo har ubegrænset adgang til. Det bliver ret let, da vores faste mødested er midt i naturen i den dejligste jurt.

Rammen er løs, da jeg går den vej og udvikler det materiale løbende, som energien i gruppen kalder på.

HVORDAN OG HVOR?

Vi mødes én gang om måneden resten af 2022 i Lykkedal Retreat i Helsinge – og så lige et smut i ødegård en weekend i maj 😉

Datoerne er:

24. april kl. 10-16  – Lykkedal Retreat

27.-29. maj – Louises ødegård i Sverige

18. juni kl. 10-16 – Lykkedal Retreat

28. august kl. 10-16 – Lykkedal Retreat

24. september kl. 10-16 – Lykkedal Retreat

22. oktober kl. 10-16 – Lykkedal Retreat

19. november kl. 10-16 – Lykkedal Retreat

17. december kl. 10-16 – Lykkedal Retreat

Udover gruppemøderne har du tre individuelle sessioner med mig, som du selv kan vælge, hvornår du har brug for, og hvordan du vil bruge. Hvis jeg mærker, at der er noget, vi skal arbejde ned i på et af gruppemøderne, så kan det være, at det er mig, der prikker til dig omkring en individuel session (det kender du mig jo nok godt nok til at vide, at jeg ikke kan lade være med 😊)

Og, så har I en lukket facebookgruppe, som du kan skrive i ved behov, hvis du har behov. Jeg svarer altid derinde.

PRIS

20.000 kr. plus moms med mulighed for ratebetaling, der passer til dit budget.

Betaler du hele beløbet på en gang, så brug koden : Mama – så får du automatisk 2000 kr. i rabat.

Kr.25000 Med mulighed for betaling betaling i rater

Dertil kommer 2000 kr. inden afgang til ødegård i Sverige, som betales direkte til Louise for kost, logi og workshop i forårets urter

Det sikrer dig, at du har mig i ryggen hele 2022. Du kan sagtens få en af dine sessioner, inden gruppen åbner, hvis du vil begynde allerede nu.

OG du har adgang til en gruppe af inspirerende kvinder, der har samme fundament som dig.

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål.

Hjertekram fra mig til dig,

Lotte

Leave a Reply

Subscribe for newsletter

Sign up for our newsletter to hear more about courses, seminars, presentations, our work in companies & organizations and our political work for better conditions and real treatment for those with mental health issues and severe mental illness.

Visit our BLOG

Visit our blog and expect to hear something other than the ordinary debate on mental health and treatment.

Lotte Weaver

Founder of Embolc
info@embolc.org

Contact embolc